Torsdag den 7. december 1933 samledes nogle ordensmedlemmer i Skive for at undersøge, om der var interesse for en rebekkaloge i byen. 

Mødet blev ledsaget af broder eksmester K. Bernth og 5 herboende medlemmer, 2 brødre og 3 søstre, som var optaget i rebekkaloge nr. 14 Ruth, Ålborg. 

Dette møde skabte grobund for Ordenen, og der stiftedes i januar 1934 en rebekkaforening. 

Rebekkaloge nr. 14 Ruth, Ålborg viste sagen interesse og sendte søster eksmester Anna Rasmussen til Skive, for at holde et foredrag for en indbudt kreds af damer. Dette fik stor betydning og adskillige af de indbudte meldte sig til optagelse i Ordenen. 

Den 25. marts 1934 blev 11 damer indviet og i løbet af året steg tallet til 21 nye søstre. 

Disse søstre gjorde et stort arbejde for at tilendebringe forberedelserne for at nå målet: Logens stiftelsesdag. 

Allerede året efter, den 10. marts 1935, blev rebekkaloge nr. 22 Dronning Dagmar institueret i Skive. 

Logen er opkaldt efter Kong Valdemar Sejr’s milde og opofrende dronning. Medlemstallet var ved institueringen 22 søstre og 3 brødre. 

Logens første overmester blev broder eksmester K. Bernth, undermester blev søster Laura Madsen, sekretær søster Helga Bernth, kasserer søster Dorthe Søgård og skatmester søster Petra Jensen. 

Rebekkaloge nr. 22 Dronning Dagmar er moderloge for rebekkaloge nr. 32 Liljen, Struer, som blev institueret den 21. marts 1948 og rebekkaloge nr. 42 Liden Kirsten, Thisted, som blev institueret den 3. november 1962. 

Logen har haft flere brødre, som medlemmer, deraf kan nævnes broder Mads Møller, som blev indviet og fik sin første grad i september 1956, og i oktober samme år fik sin anden og tredje grad. Derefter blev han udnævnt til distriktsdeputeret storsire for det nordvestjyske distrikt. Han var den sidste broder, som blev indviet i rebekkaloge nr. 22 Dronning Dagmar, idet der efter storlogemødet i 1976 blev vedtaget, at brødre ikke mere kunne blive rebekkasøstre. Broder Mads Møller døde den 25. juni 1987. 

Søster Anne Sophie Christensen blev indviet i rebekkaloge nr. 22 Dronning Dagmar den 18. maj 1952, og var logens overmester fra 18. januar 1964 til 6. januar 1968. Hun blev anden rådsrepræsentant i tiden 19. januar 1972 til 5. april 1972. Derefter første rådsrepræsentant fra 5. april 1972 til april 1976. Søster Anne Sophie Christensen døde den 15. april 1991. (Ovennævnte titler forekom før matriarklejrenes instituering). 

Søster Ebba Lakjer blev indviet i rebekkaloge nr. 22 Dronning Dagmar den 17. oktober 1956. Hun var logens overmester fra 6. januar 1968 til 15. september 1971. Hun blev udnævnt til første råds-repræsentant den 19. februar 1972 og virkede som sådan indtil 5. marts 1973, hvor hun blev distriktsrådsrepræsentant. I september 1976 blev hun udnævnt til distrikts-deputeret storsire for det nordvestjyske distrikt. Et embede hun bestred indtil januar 1980, hvor hun måtte forlade det pga. sygdom. Søster Ebba Lakjer døde den 25. september 1980. 

Søster Birthe Stærk blev indviet i rebekkaloge nr. 22 Dronning Dagmar den 19. marts 1952, og var logens overmester fra 15. september 1971 til 9. oktober 1973. Hun var storskatmester i perioden fra 6. april 1979 til 9. oktober 1988, hvorefter embedet, som storsekretær fulgte indtil oktober 1996. Hun blev kaldet til matriarklejr nr. 1 Sara den 27. januar 1979, og overflyttet til matriarklejr nr. 7 Oasen, ved dennes instituering den 13. februar 1993. Søster Birthe Stærk døde den 28. september 2012. 

Søster Edith Thøgersen blev indviet i rebekkaloge nr. 22 Dronning Dagmar den 16. november 1966, og var logens overmester fra 1. september 1975 indtil september 1977. Hun blev udnævnt til distriktsdeputeret storsire for det nordvestjyske distrikt i september 1984. Et embede, hun varetog indtil oktober 1993. Hun blev kaldet til matriarklejr nr. 1 Sara den 10. februar 1979, og overflyttet til matriarklejr nr. 7 Oasen ved dennes instituering 13. februar 1993. Søster Edith Thøgersen døde den 5. februar 1995. 

På storlogemødet i oktober 1998 blev det vedtaget at rebekkalogerne fremover hedder søsterloger. 

Ved årsskiftet 1998-1999 var medlemstallet for søsterloge nr. 22 Dronning Dagmar 99 søstre. 

 

Dronning Dagmars eftermæle: 

Hvem ønsker ikke at få et eftermæle som: 

Hun var blid, smuk, god mod fanger og fattige?  

Sådan beskrives den danske dronning Dagmar, selvom hun kun nåede at være landets dronning i 7 år. 

Her i søsterloge nr. 22 har vi taget Dronning Dagmar som forbillede for det arbejde, vi som Odd Fellows bør udføre i den tid vi lever i. 

Dronning Dagmar var af bøhmisk kongeslægt og født i Meissen i Tyskland. Hun blev som 19-årig gift med den danske konge Valdemar 2. Sejr. 

De slog sig ned på Riberhus slot, og denne fromme og gode kvinde talte frimodigt og ganske uformelt de fattiges og nødlidendes sag. Det var dengang meget usædvanligt, at kvinder blandede sig i sociale og politiske anliggender, men hun turde og ville gøre livet bedre for de fattige. 

Der er ikke nedskrevet ret meget om Dronning Dagmar, men folkeviserne har holdt hendes minde levende gennem århundrede og har i nyere tid inspireret kunstnere til at skildre den smukke og fromme dronning, der døde i barselsseng i Ribe, mens kong Valdemar 2. Sejr på sin hest galoperede gennem Jylland for at nå frem til sin hustru i tide. 

Dronning Dagmar blev en af eftertidens mest elskede kvindeskikkelser gennem århundrede. 

Ikke mindre end 29 vers er der bevaret i folkevisen: Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg. Højskolesangbogen har dog kun de 22 vers med! 

Dronning Dagmars søn, Valdemar den unge, døde som 22-årig af et vådeskud. 

Vi skal være stolte af, at vor loge har taget Dronning Dagmar som forbillede, og vi hylder hende hver gang, vi synger vor devise i selskabslokalet. 

Den logenål, vi bærer, viser en minikopi af Dronning Dagmar i stævnen på et skib. Hun står og spejder efter sin mand, kongen, ser ud mod havet og skygger for solen med den ene hånd. 

Den rigtige bronzeskulptur af Anne Marie Carl-Nielsen er ca. 3 meter høj, står den dag i dag på Ribe Slotsbanke, og hvis man kører forbi eller går en tur i det smukke område, har man et flot udsyn over vadehavet mod Vesterhavet. I de seneste år er der sat spotlys på Dronning Dagmar i Ribe, så hun også i den mørke tid kan minde os om, at det at være god, from og empatisk bør være vor ledetråd til et smukt eftermæle. 

Dronning Dagmar døde 26 år gammel i 1212 i Ribe og blev efterfølgende begravet i Ringsted – de danske kongers begravelsessted på den tid.              

Forfattet af søster fungerende eksmester Birthe Marie Buchholt Skjøtt, søsterloge nr. 22 Dronning Dagmar.

 

 

 

Et forslag om at opsætte et mindesmærke for dronning Dagmar på Slotsbanken mødte stor opbakning. Ikke kun fra lokale ripensere, men fra hele landet og sågar fra kongehuset kom der bidrag til en statue, som blev udført af Anne Marie Carl-Nielsen og opsat i 1913.

 

 

Er du interesseret i at læse om Odd Fellow Ordenens historie, kan du gøre dette på www.oddfellow.dk 

 

     

                                                                  

Coronapandemiens indflydelse på søsterloge nr. 22 Dr. Dagmars aktiviteter.

Sidst i 2019 bredte sig en verdensomspændende pandemi forårsaget af en virus, som der var nogle teoretikere, der mente, var opstået i Kina. Den blev kaldt coronavirus. Den var meget smitsom, og mange af de smittede blev meget syge. For at bekæmpe udbredelsen blev der indført mange forskellige restriktioner både her i Danmark og i resten af Verden de følgende ca. 2 år, indtil pandemien med vaccinens hjælp langsomt udfasede sig. Der blev bl.a. indført forsamlingsforbud af forskellige størrelser. Det var medvirkende til mange nedlukninger af både arbejdspladser, skoler, restauranter, kulturelle aktiviteter og i mange andre sammenhænge. Det havde store konsekvenser for os alle sammen. Angående søsterloge nr. 22 Dr. Dagmars virke og aktiviteter oplevede vi alle os søstre mange begrænsninger og ændringer. 

I en periode på sammenhængende 10 måneder var alle logemøder aflyst. Derefter efterfulgt af mindre nedlukninger af 1 til 2 måneders varighed. Embedsmændene og nedsatte udvalg forsøgte på bedste vis at kontakte og orientere os alle. En speciel gestus var sammen med et julebrev også at give os alle en æske chokolade, men det var et stort savn, at vi ikke kunne mødes. Der blev forsøgt arrangeret forskellige aktiviteter i mindre grupper ude i den frie natur. Bl.a. vandretur ved Flyndersø, og ugentlige vandreture fra Skive lystbådehavn. Dog havde ikke alle søstre mulighed for at deltage, eftersom der trods hensyntagen til f.eks. afstandskrav naturligvis stadig var risiko for smitte.

Mange af os var i det hele taget gode til at kontakte hinanden på en eller anden måde. Vi forsøgte at tage vare på hinanden. Nogle tilbød f.eks. ældre og svage søstre forskellige tiltag, såsom indkøb. Angående indkøb, så blev vi danskere fra regeringens side pålagt at bruge mundbind i alle butikker. Mange ikke dagligvarebutikker blev i øvrigt også fra regeringens side pålagt at holde lukket. Det var i det hele taget et meget anderledes og isoleret samfund, vi oplevede. Og trods nogle af de nævnte tiltag fra søstrenes side, var der nok alligevel en del i blandt os, som oplevede en følelse af ensomhed.  

Desværre mistede vi også søstre i den periode. Enkelte på grund af dødsfald. Også i kirkerne var der begrænsninger i antallet af kirkegængere, hvilket også fik indflydelse på vores deltagelse i afdøde søstres mindehøjtidelighed. Nogle valgte at vise deres deltagelse ved at opholde sig uden for kirken. En enkelt gang blev højtideligheden lagt ud på You Tube, så vi på den måde havde en anden mulighed for at være deltagende.

Flere søstre valgte også i perioden og kort efter at udmelde sig af Ordenen. Der var forskellige begrundelser herfor, bl.a. pandemien.                                // august 2022.